Tjenester

-Vision og formål

-De frivillige

-Værkstederne

Vi tilbyder pædagogiske aktiviteter for børn og unge i Tasiilaq, med fokus på læring, udvikling og sjov. Vores non-profit organisation stræber efter at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet og støtte børnenes trivsel og udvikling.

Vision og Formål

Fællesskab og sammenhold.
Fællesskab og sammenhold.

Vision: Målet med Sommerskole Tasiilaqs virke er, at give børn og unge en god sommerferie-oplevelse. At give dem menneskelige byggesten, igennem kreative og kropslige processer, således at de oplever eget selv og udvikler et sundt selvværd. I samspillet med andre, fremmes trivsel, sammenhold og glæde.

Det primære formål: er at højne børn og unges selvværd, sociale fællesskaber, positive fremtidsperspektiver, brobygning til verden, selvudvikling og derigennem modvirke mistrivsel, ensomhed og selvmord.

Der arbejdes med, at aktiviteterne har afsæt i pædagogiske refleksioner og udviklende fagligt indhold, således at børnene lærer noget i det værksted, de befinder sig i.

Processerne i Sommerskolen er vigtige. Projektet her, viser Stigegolf, som børnene selv har bygget og malet. Herefter kunne spillet bruges til pauserne eller når man bare lige have lyst til en dyst.
Processerne i Sommerskolen er vigtige. Projektet her, viser Stigegolf, som børnene selv har bygget og malet. Herefter kunne spillet bruges til pauserne eller når man bare lige have lyst til en dyst.
De pædagogiske rammer skaber fællesskaber og god trivsel.
De pædagogiske rammer skaber fællesskaber og god trivsel.
At skabe gode produkter, kræver gode processer.
At skabe gode produkter, kræver gode processer.
Gennem fælles tredie vokser vi alle.
Gennem fælles tredie vokser vi alle.

De frivillige

Her ses nogle af børnene og holdet fra 2017 foran skolen.
Her ses nogle af børnene og holdet fra 2017 foran skolen.

Det forventes, at de frivillige har hjertet med i projektet, og at man brænder for samværet med børn.

Det vægtes, at man som frivillig besidder forskellige kompetencer. Værkstederne besættes efter kvalifikationer.

Som menneske skal man være rummelig, fleksibel, løsningsorienteret, samarbejdsberedt, nærværende og imødekommende. Naturligvis med et glimt i øjet og med nysgerrighed på en anden kultur.

Ud over samværet med børn og unge, rejser og bor vi tæt sammen som gruppe. Det er intenst og kræver, at vi er overbærende, støttende og tolerante overfor hinanden i frivillig-gruppen og har "højskolehatten" på.

Der indhentes børneattest på de frivillige.

Forud for selve afholdelsen af Sommerskolen, ligger der måneders forberedelse. Som frivillig forventes det, at deltage i de 2 obligatoriske møder, der afholdes i Skanderborg, planlægning af eget værksted, fondssøgning, indskibning af materialer og meget andet.

Det er ikke muligt at medbringe egne børn.

Er du interesseret i at søge som frivillig i foreningen, skriv til 

Sommerskoletasiilaq@gmail.com

Skriv en motiveret ansøgning indeholdende:

  • hvem er du?
  • interesser/hobbies
  • erfaring med foreningslivet?
  • rejse erfaring/kulturudveksling?

Vedhæft CV

Ansøgninger kan sendes hele året, men senest August, hvis ønske om holddeltagelse året efter.

De frivillige holder fri og nyder det gode vejr på terrassen på kollegiet. Sammenholdet er vigtig. Der er plads til mange gode snakke. I fritiden kan man tage på vandretur i fjeldene, bestige en fjeldtop, spilleaftener, strikkehygge, deltage i nogle af de arrangementer der er i byen, fisketur eller selvbetalte ture til gletchere, bygder, eller hvalsafari.

På vandretur i fjeldet. Den gode stemning blandt de frivillige, smitter af på arbejdet med børnene.
På vandretur i fjeldet. Den gode stemning blandt de frivillige, smitter af på arbejdet med børnene.
Kirken i nabo bygden Kuummiut.
Kirken i nabo bygden Kuummiut.

Værkstederne

Køkkenet er et populært værksted i Sommerskolen. Når børnene møder ind om morgenen, starter vi med en morgenbolle og et glas saftevand. Omkring kl. 12.30 står middagsmaden klar, til alle de børn og unge, der er mødt op. Der laves klassiske retter som Boller i karry med ris, Lasagne, Torsk i fad, Millionbøf med kartoffelmos, Pizza, Frikadeller, Kylling i karry osv. Hver fredag er der kage.

Vi tilbyder pædagogisk undervisning og aktiviteter for børn og unge i Tasiilaq, med fokus på læring, udvikling og at have det sjov. Det skal være et fristed for børnene.

Vores non-profit organisation stræber efter, at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet og støtte børnenes trivsel og udvikling.

Her er eksempler på flere af de værksteder vi har tilbudt. Vi har omkring 7-9 værksteder i en sæson.

  • Køkken
  • Syning
  • Formning
  • Unge Café
  • Bjørnebanden (kun for 1.+ 2. kl.)
  • Smykkeværksted
  • Skak
  • Idræt
  • Udeliv
  • Foto
  • Musik
  • Vævning
  • Fisketur
  • Kajak

I Bjørnebanden kan man lave mange forskellige aktiviteter hver dag. Nogle dage tilbydes ansigtsmaling. Nogle af ældre børn kommer også ind, for at blive malet i ansigtet. Til stor glæde for mange.
I Bjørnebanden kan man lave mange forskellige aktiviteter hver dag. Nogle dage tilbydes ansigtsmaling. Nogle af ældre børn kommer også ind, for at blive malet i ansigtet. Til stor glæde for mange.
Et flot gennemarbejdet maleri vises stolt frem her.
Et flot gennemarbejdet maleri vises stolt frem her.
En skøn dag med fiskenet ved søen i Blomsterdalen.
En skøn dag med fiskenet ved søen i Blomsterdalen.